Nye tider, sådan helt for alvor!

Efter at jeg har skiftet domæne, har jeg ikke taget alle mine tidligere indlæg med over. Der er kommet lidt nye læsere til, og måske kender de ikke så meget til hvem jeg er som person og vores familie “historie”. Er du interesseret, kan du HER læse hvorfor vi har levet lidt anderledes end de fleste i alle de år jeg har været sammen med min mand, og bedre sætte dig ind i nedstående.

Min mand og jeg blev kærester tilbage i sommeren 2001. Jeg var cheerleader og han var lige rykket op i førsteholds truppen i AaB. Det er den vildeste cliché historie, men ikke mindre sand. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg allerede havde mødt ham året før, hvor han “kun” var Danmarksserie spiller;-) Der havde jeg en anden kæreste og han var også for genert til at gøre noget væsen af sig. Et år senere i Thomas’ studenteruge mødtes vi i Gaden efter sæsonens sidste kamp, og efter et par tequilaer var han pludselig ikke så genert længere. Jeg havde fået et telefon nummer af en anden fyr, men Thomas’ kammerat havde set det og samtidig set at Thomas var ramt, så han spiste sedlen. Dét er en kammerat 🙂 🙂 Resten er historie, og en lang en efterhånden.

Derfor har fodbold betydet rigtig, rigtig meget i vores liv altid. Vi har haft nogle fantastiske oplevelser med fodbold, fået fantastiske venner og haft et priviligeret liv. Altsammen noget jeg også har glædet mig til skulle slutte en dag så vi kunne få et “normalt” liv. For 2,5 år siden sluttede hans aktive karriere som spiller og han blev træner (Altsammen omtalt i indlægget jeg linkede til i starten). Jeg kan se at jeg dengang skrev at vi skulle fortsætte på samme måde som da han spillede, at det var en stor mundfuld for mig at sluge, men jeg nok bare skulle have lidt tid til at vænne mig til det.

  

Det viste sig at tid ikke hjalp. Jeg har simpelthen ikke kunne forlige mig med det. Som træner er der langt flere timer i jobbet, så nu var arbejdsdagene ikke længere korte og rådede ikke bod på de ikke-eksisterende weekender. Samtidig har det ogå vist sig, at min eneste interesse for fodbold, var hvis jeg kunne se min mand spille. Jeg elskede det, elskede at se hans passion være så tydelig! Kan jeg ikke se ham, gider jeg faktisk ikke. Selvfølgelig håber jeg at de vinder og det går godt, men mere kan jeg virkelig ikke ligge i det. Dét har jeg det vildt dårligt med og føler mig som en elendig kone. Men samtidig; hvis han nu solgte fisk, skulle jeg så gå mega meget op i det? Måske et dårligt eksempel, men forstå mig ret :-):-)

Vi har talt meget om hvad han skulle lave hvis han skulle lave noget andet, men aldrig kommet frem til noget konkret. Men så ville skæbnen at han blev kontaktet og tilbudt et job i den virkelig verden. Et tilbud han efter to måneders overvejelser og diverse ting, har besluttet at takke ja til. Så i mandags sagde han op i AaB og starter 1. Januar nyt job. Det er crazy! Det har været AaB altid og virkelig surrealistisk nu det er en realitet.  Læs pressemeddelse HER. Det har i hele processen været yderst vigtigt for mig at understrege at han ikke skulle gøre det for min skyld, for var det eneste han brændte for fodbold, så var det det han skulle! Men vi trængte alle til at prøve en ny hverdag, og det har været skønt at se han bliver begejstret for det nye der skal ske og se hans sikkerhed i at det er det rigtige. Se ham blive begejstret over ENDELIG at have tid til at tage på en herre tur, holde kortaftner og ikke altid være ham alle andre skulle indrette sig efter.

Selvom pigerne, i nu 9 og 7 år, har været vant til at far ikke er hjemme i weekenden, så er noget af det første de spørger mig om hver lørdag morgen “Hvor er far?”. De er triste hver eneste gang han tager afsted til kamp. Det er noget der rammer! Om 2-3 år når han har prøvet dette arbejdsliv af, og han finder ud af at fodbolden er det eneste rigtige, så tager vi den derfra. Lige nu skal vi lige alle forstå og vænne os til hvad det er der skal ske, og glæde os over det. Glæde os over at vi for første gang skal prøve at holde Påskeferie, og generelt helligdage, sammen. Måske bliver jeg træt af at have ham rendende hver weekend 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *