Oprydning på børneværelset

Jeg har lige været igennem en omfattende oprydning på Almas værelse. Jeg skulle bare lige…..

Alma leger ikke som sådan med legetøj, medmindre hendes søskende får hende lokket med, men hun elsker at sidde og nørkle med krea ting, tegne eller lego creator. Hun havde tre kasser med legetøj og dimser, og hun havde ingen idé hvad der var der i. Nu er der sorteret og det hun har ligger så hun kan se det.

Når børnene begynder at gå fra legende børn til pre-teens, så er der altså meget som ikke længer hører til på deres værelser. Samme process er også gældende i andre aldre og den er lige frustrerende hver gang. Hvor gør man af det?

What to do?

Pelican Self Storage er et lagerhotel hvor man kan leje lagerrum. Nogle huse/lejligheder er ikke indrettede med meget opbevaringsplads, og så kan det blive nødvendigt med lageropbevaring. Vi skulle kun rydde op på Almas reol og vi endte med at stå med to store sække der skulle smides ud og to kasser med ting der ikke længere hørte til på hendes værelse. Når vi har yngre søskende, så smider vi det jo ikke ud, men kan heller ikke altid bare losse det ind på de andres værelser. Vi har et flad tags hus, og det giver visse udfordringer på flere fronter.

Så er det altså smart med lager til leje hvor man kan få den lager plads man har brug for hvis mulighederne ikke er andre. Vi gjorde det også i vores gamle hus. Heller det end at gå og irritere sig over det i dagligdage når alt hober sig op.

Med sådan en stor reol på værelset kan det nemt få et meget rodet udtryk. Jeg har erfaret at det hjælper at have dem med i oprydnings og sorterings fasen så de ved hvor de skal lægge og finde deres ting. Så holder det måske lige en uge eller to længere 😉

Efter oprydning. Der er stadig plads til forbedring, men se nedenfor….
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige andet en OMG!

Pelican Self Storage er et lager hotel i København og tilbyder også erhvervs opbevaring.

Valg af badetøj

Jeg tænker der er rigtig mange der kan nikke genkendende til, at man har puttet noget i indkøbskurven man så en anden bære rigtig flot. Lidt for ofte bliver man grebet af det og får ikke lagt nok tanke bag. Har vi overhovedet samme stil? Ville den egentlig klæde min figur? Jeg er faktisk sikker på vi alle har været der, og nogle gange så går det også. Når det kommer til badetøj; så går den altså ikke.

Jeg har i samarbejde med Hunkemöller lavet et indlæg om sæsonens badetøj, og vil guide Jer til det rigtig valg for netop Jer. Se hele deres store udvalg af badetøj HER. Bonus info: Der er netop 50% på ALT badetøj.

Så hvad skal man vælge?

Der er rigtig meget mode i badetøj, og det er rigtig nemt at lade sig friste med lækkert nyt badetøj. Når det kommer til badetøj er det vigtigste dog at man finde den rette pasform til ens figur. Og så er det meget individuelt hvad man er komfortabel i, og det er lige så vigtigt som pasformen. Står man på stranden i en badedragt som ikke 100% er den rigtige, så vil det lyse langt væk på din fremtoning.

Man skal være ærlig overfor sig selv og tage højde for hvilken støtte man behøver i overdel, og hvilken underdel der klæder din bagdel bedst 🙂 Har man en A-figur, hvor hofterne ofte er markant bredere end skuldrene, så er det vigtigt at du ikke vælger en lille bikini trusse, for så vil din bagdel fremstå endnu større. De lavtaljede, smalle trusser med bindebånd hører bedst til på en smal eller proportioneret figur som H- og X-figuren. Har du mere fylde, så vælg en med bredere kant og evt. højere talje.

1// Den første badedragt er en flot enkel model, formstøbt uden bøjler med smalle stropper. Til dig der gerne vil have lidt hold og fylde uden det store behov. 2// Denne badedragt har noget mere hold. Der er bredere stropper, nær så høje ben. Man er lidt mere dækket, bla. grundet rynke effekten over maven. 3// En tankini med tilhørende underdel. Samme effekt som badedragt nr. 2, til dem der gerne vil være lidt mere tildækkede, men ikke er til badedragt. 4// En formstøbt bandeau top med tilhørende underdel. Aftagelige stropper og en rigtig sød model. Igen, ikke til dem der har brug for ekstra støtte. Underdelen er med bredere kant end den jeg viste i sidste indlæg om bikinier. Læs det HER. 5// En pareo er et must til strand turen. Nemt lige at tage om sig, til at ligge på eller slå det om håret.

Én gang rigtigt, ikke altid rigtigt

Jeg ved fra mig selv, at jeg nærmest har været hele vejen rundt i i mit valg af både toppe, underdele og badedragter. Det har været på forskellige stadier i mit liv, og det har ændret sig meget hvad jeg er komfortabel i og hvad jeg synes der klæder mig. Det passer jo meget godt med hvordan man ændre sig med alderen; både mentalt og fysisk. Jeg har lagt en indsats i at finde frem til hvad klæder mig, og bruger ikke længere tid på vilde jagter lige før sommerferien, for jeg ved hvad jeg skal gå efter.

I efteråret var jeg en tur i Marrakech. Gad vide hvornår man kan sådan noget igen? Nå, men jeg gad altså godt at jeg havde haft dette sæt med; farverne er jo perfekte. Sikke en drøm af en badedragt. Den vil også kunne gå fantastisk som top!

1// Badedragt 2// Pareo 3// Sandaler

Solen skinner og jeg tror på at vi får en fantastisk sommer og masser brug for lækkert badetøj.

-Pernille

Opbevaring

Indlæg skrevet i samarbejde med Pelican Self Storage.

Med dette skønne forårsvejr, kommer udetid. Haven skal have en omgang og udeområderne trænger ofte til en oprydning. Er det bare os der formår at ophobe en masse rod over sådan en vinter?! Jøsses. Det er som om at lige meget hvor mange kvm2 man har, så er opbevaring bare altid en mangelvare. Her kommer steder som Pelican Self Storage til gavn.

Igår var jeg igang med den helt store tur i vores skur. Det har jeg været før, men det var lidt svært at se 🙂 Grunden til det er, at vi har så mange ting vi ikke kan skille os af med, men samtidig bruger vi det næsten aldrig. F.eks. kælke; hvor mange gange har de været i brug denne vinter? INGEN. Vi har tre stk. stående og de fylder. Sådan er det med flere ting til haven; ting man ikke kan undvære selvom behovet for dem kun opstår meget sjældent. Og det hele fylder helt enormt! Her kan et opbevaringsrum være belejligt.

Med to solide stigereoler og en slagterbænk, kan vi få nogenlunde styr på vores ting. Jeg har købt plastik kasser i forskellige størrelser og sat dymo strimler på, så både jeg og min mand kan finde ud af det 😉 Slagter bænken giver lidt opbevaring til hynder og småting i kasser under bordpladen, men mest er det for at have en arbejdplads. På væggen skal jeg have lavet en løsning så nogle ting kan komme op at hænge. Evt. en værktøjs væg.

På den ene væg hænger en lang liste til haveredskaber. Den var i huset da vi overtog, så sikkert omkring 50-60 år gammel. Den passede perfekt i målene og nu står de ikke og vælter rundt.

Børnene fik jo sidste forår et legehus. En hytte vil flere måske nærmere kalde den 🙂 Med al den plads, kunne al deres legetøj komme derud fremfor at fylde i skuret. Men nu skal det ikke virke for idyllisk; der skal stadig stå en traktor og en græsslåmaskine på det ellers ryddelige gulv. Ovenpå stigereolerne er der lavet plads til at store havehynder kan få plads over vinteren.

Fordi min far og jeg har gået og arbejdet on/off på legehuset og den nye terrasse, har værktøjet bare fået lov at stå. Til sidst kunne vi ikke overskue at lægge noget på plads, og alt blev bare smidt ind. Så I skal da ikke snydes for at se hvordan det så ud inden jeg gik igang.

Ja intet er perfekt. Jeg fandt en løbecykel, et løbehjul, en autostol og en klapvogn vi ikke bruger. Det hjalp at få det væk, sjovt nok 🙂

Så nu går jeg foråret imøde lidt lettere.

Det vigtige valg af den rette sports bh

Indlæg skrevet i samarbejde med Hunkemöller.

Vidste du at det er ekstremt vigtigt at du bærer den rette sports bh og dermed får en god støtte når du motionerer? Når du bevæger dig behøver barmen ekstra støtte, hvilket skyldes både de gentagne bevægelser og belastningen. Når du træner uden en sports bh, kan det give smerter i barmen samt skuldre og/eller nakke. OG på længere sigt kan det gøre at barmen hænger mere. ALARM 🙂 🙂

Hos Hunkemöller har de inddelt deres sports bh’er i tre niveauer, baseret på sport og aktivitets niveau: 

Level 1 giver medium støtte og er velegnet til en mildere træning eller aktivitet såsom yoga.

Level 2 giver en stærk støtte til din barm og er velegnet til anstrengende aktiviteter, såsom fitness og spinning.

Level 3 er til dig der dyrker høj intensiv træning. Det er vigtig at gøre brug af ekstra fast støtte til f.eks. dans eller løb.

Derfor er det vigtig at have forskellige sports bh’er hvis man dyrker forskellige former for motion. Se hele udvalget HER. Jeg dyrker yoga og løb….-altså på gode dage 😉 Jeg savner at danse, så forhåbentlig kommer jeg i gang med det igen her i 2020. Det var i hvert fald planen. Så for mit vedkommende skal jeg have både Level 1 og 3 for den rette sports bh.

Der er så mange fine at vælge imellem uden at de behøver at bliver kedelige og praktiske. De findes med mange forskellige rygge og detaljer, og kan dermed passe til alt træningstøj. Jeg er faldet for dette udvalg, som jeg tænker kan spice mit udvalg lidt op og sikre mig den rette støtte.

Level 1: 1// En klassisk sort med bryder ryg. 2// Fin farve i bløde materialer

Level 2: 3// Flot udskæring og mesh detalje bag på 4// Samme model som nr. 3, men helt andet udtryk 5// Jeg er vild med denne type top med et par højtaljede bukser

Level 3: 6// + 7// Flotte print pryder disse bh’er. Se link for flere varianter. 8// Endnu en klassisk sort, men denne gang med anden ryg og bedre støtte.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om Hunkemöllers træningstøj. Læs det HER.

Nytåret 2020

Helt seriøst, så er det kun måske to uger siden det fik op for mig at vi går ind i et nyt årti; jeg havde ikke skænket det en tanke. Det er jo i og for sig ikke noget særligt, men alligevel slog det mig at det så allerede var 20 år siden det store MILLENIUM.

Kan I huske det og hvad I lavede?? Jeg gik i 1.g og var 16 år. Mange var paniske og troede jorden ville gå under og elektronikken ville ikke være rustet til at klare det nye….. Men der skete intet. Det er sjovt at tænke på.

Dengang i 1999 var dans det der fyldte mest i mit liv, og den store aften skulle fejres sammen med en kæmpe folk andre danse tosser. Vi havde, meget storsindet nu jeg tænker over det, lånt en tom lejlighed i overetagen af et hold bedsteforældres hus. Helt ideelt for der var intet vi kunne ødelægge…-eller ihvertfald ingen ting vi kunne ødelægge.

Jeg spiste hjemme med mine forældre og fulgtes til festen med en klassekammerat som jeg også dansede med. Vi var mange, men jeg kan ærlig talt ikke huske hvor mange og hvem helt nøjagtig. Men der var gang i den og mennesker over alt som jeg husker det. Fyren jeg havde haft noget kørende med over en længere periode fra en af af andre danse klubber, fik jeg endelig kysset med. Det gjorde min gode veninde også!! Teenage drama :-):-) Pludselig var der også nogle fra mit gymnasie (hvor end de er kom fra) og jeg festede videre med dem og besluttede at han tydeligvis ikke var noget værd. Jeg sov i mit fine tøj på et trægulv under et bord. Jeg husker det som et brag af en fest.

Især de første to år af min gymnasietid var fuldstændig fantastiske og jeg bliver ramt af gymnasie sentimentalitet engang imellem. Life was great back then!!! I bag klogskaben skulle jeg nok have drukket noget mindre, men jeg lærte trods alt af det 😉 Ej hvor har jeg lavet meget lort….-nogle bestemte personer vil virkelig kunne skrive under på det…-ha ha ha!

Nu ser mit nytårs scenarie noget anderledes ud. Vi holder nytår med gode venner som også har tre børn, alle jævnaldrene med vores. Det har vi faktisk gjort siden før vi fik børn. Det er perfekt og børnene er to og to bedste venner. Det gør det til en nem og rolig aften for os.

Nå, men i aften går vi ind i et nyt årti, helt uden frygt for at verden går under….-ihvertfald ikke lige iaften, men spar nu på sugerørene 😉