Helt seriøst, så er det kun måske to uger siden det fik op for mig at vi går ind i et nyt årti; jeg havde ikke skænket det en tanke. Det er jo i og for sig ikke noget særligt, men alligevel slog det mig at det så allerede var 20 år siden det store MILLENIUM.
Kan I huske det og hvad I lavede?? Jeg gik i 1.g og var 16 år. Mange var paniske og troede jorden ville gå under og elektronikken ville ikke være rustet til at klare det nye….. Men der skete intet. Det er sjovt at tænke på.
Dengang i 1999 var dans det der fyldte mest i mit liv, og den store aften skulle fejres sammen med en kæmpe folk andre danse tosser. Vi havde, meget storsindet nu jeg tænker over det, lånt en tom lejlighed i overetagen af et hold bedsteforældres hus. Helt ideelt for der var intet vi kunne ødelægge…-eller ihvertfald ingen ting vi kunne ødelægge.
Jeg spiste hjemme med mine forældre og fulgtes til festen med en klassekammerat som jeg også dansede med. Vi var mange, men jeg kan ærlig talt ikke huske hvor mange og hvem helt nøjagtig. Men der var gang i den og mennesker over alt som jeg husker det. Fyren jeg havde haft noget kørende med over en længere periode fra en af af andre danse klubber, fik jeg endelig kysset med. Det gjorde min gode veninde også!! Teenage drama :-):-) Pludselig var der også nogle fra mit gymnasie (hvor end de er kom fra) og jeg festede videre med dem og besluttede at han tydeligvis ikke var noget værd. Jeg sov i mit fine tøj på et trægulv under et bord. Jeg husker det som et brag af en fest.
Især de første to år af min gymnasietid var fuldstændig fantastiske og jeg bliver ramt af gymnasie sentimentalitet engang imellem. Life was great back then!!! I bag klogskaben skulle jeg nok have drukket noget mindre, men jeg lærte trods alt af det 😉 Ej hvor har jeg lavet meget lort….-nogle bestemte personer vil virkelig kunne skrive under på det…-ha ha ha!
Nu ser mit nytårs scenarie noget anderledes ud. Vi holder nytår med gode venner som også har tre børn, alle jævnaldrene med vores. Det har vi faktisk gjort siden før vi fik børn. Det er perfekt og børnene er to og to bedste venner. Det gør det til en nem og rolig aften for os.
Nå, men i aften går vi ind i et nyt årti, helt uden frygt for at verden går under….-ihvertfald ikke lige iaften, men spar nu på sugerørene 😉