Vi har set rigtig meget tern i pasteller, og tern fortsætter ind i efteråret. Stadig i pasteller, men også i de mere traditionelle efterårs farver.
Jeg har lavet et lille udpluk af tern i flotte efterårsfarver; bluser, bukser, kjoler….-det kommer i alt. Man kan mikse tern med andre tern hvis man er mere modig, men de kan også kombineres med andre mønstre som striber eller ensfarvede items.
Igår viste jeg på IG en hjemmesyet ternet bluse med puf ærmer og den trendy krave. For nogle er begge dele for meget, og er mere til enten eller. Man kan også sagtens få det i helt klassiske skjorter. Og som I ser, er tern mange ting. Bukser kan være i nattøjs stil eller mere konfektionerede. Der er alt.
Her eksempeer på hvordan man kan kombinere tern, men også bruge de samme style hver for sig og få mange forskellige udtryk.
Den lidt dristige version
Jeg kan sagtens se den helt rigtige type for mig i det første sæt! Det orange mixet med den navy blazer er jeg personligt vild med. De to farver er komplemetærfarver og gør det altid godt i hinanden selskab. Og til sidst et elegant sæt alligevel med kant.
Den mere dæmpede version
Dette ternede sæt kan noget særligt. Det er tidløst og alligevel med så meget stil. Sammen bliver det meget casual, og man kan bruge det alene eller evt med strik eller t-shirt under. Nummer to er jeg vild med; Så meget personlighed med sammensætningen. Til sidst igen et elegant look med samme skirt som til den orange bluse, men alligevel så anderledes.
Jeg håber det har givet Jer lidt inspiration til at gå efteråret i møde med bla. tern:-)
Indlægget om 5 måder til at bruge en slip-dress er også relevant til sæsonen. Læs det HER.