Første weekend i vores nye liv

Lad os lige blive enige om, at sidste uges arbejds-/skoledage vist var noget der bare skulle overstås. At omvende sig til hverdagens rutinerne på bare én dag efter en nytårsaften hvor alle var længe oppe, var umenneskeligt. Jeg havde ihvertfald en søn som kæmpede sig igennem eftermiddagene efter opstart. Det gjorde det så heller ikke bedre når vi havde bruge hele ferien på syge børn. Så typisk! Og vi var endda i London og fejre jul for første gang. Der er så mange der altid spørge til vores ture til London, især mht at rejse med børn, så det skal jeg blive bedre til at lave indlæg om, og nu lover jeg Jer et indlæg om juleferien en af dagene:-)

Oveni en umenneskelig opstart, skulle min mand så ovenikøbet starte nyt job. Ny karriere. At skifte fra et job i fodbold verdenen, som er det eneste man nogensinde har kendt, til et job i den virkelig verden som 37 årig har krævet så mange tanker og energi. Beslutningen var i sin tid, vi er vel tilbage i sept/okt, egentlig ikke så svær. Kontrakt udløb og uafklaret forlængelse hjalp til at tage skridtet. Efterfølgende skete der så det, at cheftræneren blev fyret og 1. og 2. assistenten begge rykkede et trin op som hhv. cheftræner og 1. assistent de sidste tre kampe i sæsonen. Et scenarie de begge var glade for. Den nye cheftræner blev tilbudt at forblive cheftræner ind til sommer og han ville have Thomas ved sin side, koste hvad det ville. Det vil være en underdrivelse at sige at jeg havde en fortvivlet mand! En fortvivlelse jeg fuldt ud kunne forstå og jeg ville ikke have noget imod at han havde forlænget et halvt år. Men den jobmulighed han har fået ville ikke være der om et halvt år, og skridtet ud af det trygge ville heller ikke blive nemmere ved at udskyde det.

Så onsdag tidlig morgen drog han til Århus hvor hele opstarten skal foregå. Det bliver lidt af en mundfuld han skal igennem som fuldstændig grøn i forsikringsbranchen; hovedet skal ligesom igang på en helt anden måde end det tidligere har været. Jeg er sikker på at han kommer til at klare det så fint! Da han fredag eftermiddag kom hjem i god tid og kunne stemple ud for HELE weekenden, var det vist også en ret god følelse der meldte sig. Og tænkt sig; det bliver det samme næste fredag, og næste, og næste…… Da det i fredags gik op for Alma at disse weekender er en realitet fremover, var glæden i hendes ansigt guld værd <3

Billederne er taget af fotograf Johny Kristensen for APPETIZE.

Så vi har sovet længe, spist morgenmad sammen alle fem BÅDE lørdag og søndag, været i haven, spillet fodbold, trænet, lavet mad sammen, men mest af alt bare nydt  at alle var samlet og ikke ventede på at far skulle komme hjem. Det er et hit! Nu er næste projekt at sommerferien skal bestilles; for første gang faktisk i sommerferien. Thumbs up! Billederne er nok opstillede, men de viser stadig vores familie helt perfekt…-lige bortset fra at Thomas er i fokus :-):-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *