Det er så fedt at fornemme hvor meget I tager wardrobe capsule konceptet til Jer. Det handler ikke om at alle skal ud og investere i en ny kapsel, men måske bare gå i skabet og lavet en wardrobe capsule ud af det man allerede har.
Jeg har lavet to til Jer nu, og jeg kan se hvordan så mange gemmer opslagene på Instagram. Det er skønt, og så har I inspiration lige ved hånden. HER er link til sidste post så I også kan gennem det hvis I ikke allerede har gjort det. Den anden wardrobe capsule jeg lavede tilbage i november er lidt anderledes i stilen og farverne og kan ses HER.
Sådan gør du
Her er udgangspunktet 10 stykker tøj som jeg viste i en artikel tilbage i december; et bud på 10 bløde gaver man ikke gik galt i byen med. Uden at jeg var bevidst om det, kunne de faktisk sættes sammen til en wardrobe capsule og det har jeg her vist.
Jeg bliver nærmest altid spurgt om hvor tøjet jeg viser er fra og om jeg ikke vil skrive det på. Grunden til at jeg ikke gør det, er af den simple grund at det først og fremmest er til inspiration og ikke skal ses som en indkøbsliste. Lad dig blive inspireret og gå din egen garderobe igennem for at se om du ikke har noget der kan gøre det samme som den cardigan jeg feks. har valgt. Det tænker jeg at man har i 80% af tilfældene 🙂
En anden grund er den at det hverken er reklame eller sponsoreret, MEN man er altid mere end velkomme til at skrive til mig og få info. Altid!
Jeg udfordre dig til at gå i din garderobe og prøve at skabe din helt egen WARDROBE CAPSULE. Herunder kan du læse nærmere om princippet.