Leo dress – here to stay

Leo print, om man vil det eller ej, så er det her umiddelbart for at blive. Det varierer lidt i hvor stor grad og hvor dominerende det er i de forskellige sæsoner, men det er der altid.

Jeg postede sidste søndag et billede af en super flot oversized leo kjole i min søndags inspiration. Jeg har fået så mange henvendelser på den, og jeg anede ikke hvor den var fra, da jeg finder billederne via min udforsk side på IG og ikke via butikker. Derfor følger der ikke altid info med om hvor tingene er fra via postene. MEN min inspirations runde er for INSPIRATION og ikke for at man skal skynde sig ud at købe noget mangen til 😉

Jeg satte mig for at lave to looks til Jer med udgangspunkt i det flotte look på billedet. To på to forskellige budgetter.

Første look – den dyre version.

Efter at have søgt efter den perfekte leo kjole, var valget ikke svært til hvilken der ligner den på billedet mest. Efter at have set den på en model, er jeg 99% sikker på at det er den som er vist på billedet af @ninasandbech .

  1. Kjole – Ganni hør/silke blanding til 3.000kr. (fåes også på tilbud)
  2. Sandaler – Chanel til 5.700kr.
  3. Taske – Ralph Lauren til 1.899kr.
  4. Halskæde – Tiffany & Co. til 10.500kr. (guld)

Sandalerne har fået lidt af et opsving, selvom denne model, “Dad” modellen, kom frem tilbage i 2018. Mærket Ducie laver en lignende til 1.699kr.

Andet look – den billigere version

Tager man bæltet af denne kjoler, får man et look meget tæt på inspirations billedet. Det gode ved bæltet er, at man kan ændre looket på kjolen. Sandalerne er lidt mindre chunky, men det er måske også noget de fleste måske hellere vil have eller kan bære. Tasken er en mini model som også kan sættes på en rem til bæltetaske.

  1. Kjole – Neo Noir til 600kr.
  2. Sandaler – Bianco til kun 450kr. (og findes endda på tilbud)
  3. Taske – NA-KD til 220kr.
  4. Halskæde – Jane Kønig til 900kr.

Find det der passer dig, og lad være med at kopiere billeder 100%. Modellen ligner sikkert ikke dig hverken i form, farver eller type, så det er ikke det samme i Kan bære. Find din egen version.

Det er LANG tid siden jeg har lavet et indlæg. Alt har bare foregået over IG. Men det er nemmere for at at give Jer info denne vej. Hvad synes I om det?

-Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *