Jeg har efterhånden vist denne kjole frem nogle gange på story. Eller rettere sagt, I har værte gode til at spotte det fine stof på story. Kjolen har I vist aldrig helt set 🙂
Det er en hjemmesyet kjole jeg lavede sidst på sommeren. Stoffet er fra Stof & Stil. Mønstret er også købt der og du kan finde det HER. Jeg har ikke ændret noget på mønstret, men du kan sagtens ændre på detaljer, længde, ærmer….-hvad du ny synes for at gøre den lige til hvad du ønsker. Min plan er at få den lavet i ensfarvet også, og her vil jeg sløjfe alle de meget feminine flæse detaljer og gøre den helt enkel.
Denne model af kjole har vi alle set et utal af gange i butikkerne i forskellige afskygninger. Grunden til at jeg valgte at lave en hjemmesyet etage kjole var, at jeg ikke synes der var en i de rigtige farver og print til mig. Og ja, så synes jeg det er sjovere at have noget ingen andre har 🙂 Så jeg fandt dette flotte stykke stof efter længere tids søgning, lige i min farveskala. Farverne er efterår og i de toner jeg har fra naturens side. Jeg ønskede en kjole jeg kunne bruge både med bare ben og hen over vinteren. Det fik jeg 🙂 Modellen er selvfølgelig også valgt til at klæde den figurtype jeg nu engang har. Man er vel stylist 😉
Hvis I kan sy, så giv jeg endelig i kast med hjemmesyet tøj til Jer selv. Man kan få det lige i de former og farver man ønsker, og man kan lave sig noget unika tøj.
Jeg er ved at sy denne kjole, men jeg forstår ikke hvordan man får lavet halsudskæringen. Syer man understellet på og klipper hul i begge lag? Hvordan syer man det så sammen igen. Kan du hjælpe mig med en bedre forklaring end den der følger med mønsteret?🙏🏻
Hej Siri. Jeg er i tvivl om hvad du mener med understellet, men flæsen syes på mellem selve kjolen og belægningen. Så klipper man sømrummet til, og små hak i rundingen, og vender den rundt. Jeg følger ikke altid deres vejledninger, så måske jeg har veget fra mønstret. Men skriv endelig hvis jeg ikke fik svaret på dit spørgsmål:-)