Paris med familien

Jeg har lovet flere af Jer at skrive lidt om vores familietur til Paris. Så I skal her med på tur gennem tre dage. Alt meget børnevenligt i roligt tempo, og holdt til must sees og hygge, lige som Paris med familien skal være.

Faktisk får jeg altid henvendelser når jeg rejser, især når børnene er med. Mange finder det uoverskueligt at tage børn med til storbyer, og jeg kan egentlig godt forstå det hvis det er uvant. Men, jeg synes nu stadig man skal gøre det 🙂 Mit bedste rejse tip er, at man skal tage det med ro og glemme at tro man kan nå det hele. Det kan man ikke, og hvis man prøver, bliver det bare en halv oplevelse. Lav en liste med must-see og ellers tag det som det kommer. Det gælder både med og uden børn. Vi starter med Paris med familien guiden.

Paris med familien. Det er ret dyrt at flyve til Paris pga. de få forbindelser fra Aalborg, så med en familie på fem var det ikke rigtig en mulighed. Mine forældre skulle også med, så vi besluttede os for at presse os sammen i vores 7 personers. Det gjorde vi også til Berlin, så vi vidste det kunne lade sig gøre. Og vi havde masser plads, og mormor og morfar var fantastisk underholdning for Bertram på den lange køretur. Vi valgte ikke at køre om natten, da dagen efter så ville være mere eller mindre ødelagt. Så vi gjorde stop ved et motorvejs hotel to timers kørsel før Paris. Det vil sige at allerede næste formiddag var vi ved Eiffel tårnet og igang med vores Paris eventyr.

Som billederne viser, var vejret skønt selvom det var midt oktober. Efteråret er skønt sydpå og man tankes lidt op med sol og varmere grader.

Jeg har været i Paris en del gange i min barndom med min familie og på vores bryllupsrejse, og elsker byen. Arkitekturen er så charmerende og en rød tråd gennem hele byen. Mine forældre har været der et utal af gange, så hele denne tur var mest for børnenes skyld, og for at se dem opleve alle byens kendetegn. Alma har siden hun var helt lille ønsket sig at komme til Paris og jeg tror vi kan takke en Barbie film for det! Vi havde tre dage i byen og vi startede som sagt ved Eiffel tårnet inden vi kunne tjekke ind.

Eiffel tårnet ligger i et område hvor der ikke er så meget andet at se, så det var fint at få det “overstået”. Man kan booke billetter til tårnet hjemmefra. Det billigste jeg kunne finde var 1.500kr. for os fem, og så var der endda udsolgt alle dagene. Mit råd er: Lad være med at booke hjemmefra!!! Du kan sagtens købe adgang når du er der, og det vil være surt at have købt billetter til en dag hvor det viser sig at være overskyet. Hvis vi havde købt billetter på stedet, kunne vi have gjort det for 900kr. Hvis man kan undgå det, så lad være med at spise i området; priserne er skruet i vejret, og ikke fordi det er bedre.

Vi havde lejet en lejlighed med to værelser, stue og lille køkken. Mine forældre var heldige at få fat i en studio lejlighed i god størrelse af samme udlejer i samme bygning. De har fire lejligheder. Super fin indretning og metroen var kun fem skridt fra hoveddøren. Når man rejser med børn, er det rart at have et sted hvor der er plads til at opholde sig og hvor man selv kan stå for morgenmaden. Der lå adskillige supermarkeder og købmænd lige hen ad vejen. Hvis man gerne vil ud og spise morgenmad, er der også rig mulighed for det i området som ligger en station fra Republique pladsen. Er der en metro tæt ved, er det næsten lige meget hvor i byen man bor, og den er virkelig rolig i Paris, og ikke som den travle undergrund i London.

Her er link til lejligheds stedet HolidaysInParis Republique. Det kan også bookes via de forskellige udbydere som booking og Hotels.com. Én ting er at det var praktisk og god beliggenhed, men det var også LANGT billgere end end almindelige hoteller; især fordi vi ikke kan være på ét værelse. Havde jeg ikke fået det anbefalet, havde jeg troet at det var for godt til at være sandt, men det var det ikke. Selvfølgelig er det ikke den samme følelse som med et lækkert hotel, men hver ting til sin tid.

Efter at være tjekket ind, tog vi ud i byen hen ad eftermiddagen. Det blev en tur forbi Notre Dame, da alle tre børn havde været meget optaget af branden. Men det var desværre meget skuffende, da det hele var pakket ind i stilladser, så det var ikke turen værd. Så vi hyggede lidt i området omkring George Pompidue centret, inden vi fandt en restaurant på vej hjem. Vi boede lige i udkanten af det populære område Le Marais og kunne gå hjem.

Anden dag, tog vi mod Montmartre som jeg altid har elsket. Man kan gå direkte derop og tage den lange trappe eller elevator op til Sacré coeur, men jeg vil anbefale at gå ad de hyggelige gade istedet og opleve alle de små særlige butikker og restauranter. Så kommer man op til Montmartre modsat hvor Sacrë coeur ligger. Stedet er meget turistet, men det kan alligevel noget med de hyggelige brostens belagte gade, torvet med alle malerne, restauranter, bagere og ikke mindst Sacré coeur. Kirken i sig selv er fantastisk og klart et besøg værd, men udsigten derfra udover hele Paris er mindst lige så fantastisk.

Herfra gik vi til Galerie Lafayette som er et kæmpe mæssigt stormagasin. Der er mange afdelinger, men selve hovedafdelingen er et besøg værd med den flotte, flotte kuppel. Især i juletiden er det helt fantastisk. Centret siger mig ikke så meget, men det handler om hvilken slags shopping man er til. Børneafdelingen er ren designer brands, hvor der kan findes Topshop og huset eget mærke til kvinder til noget mere fornuftige priser. Men generelt er det dyrt, rigtig dyrt. Derefter var det hjem og hente take away henne ad gaden, og spise foran fjernsynet. Glade børn 🙂

Sidste dag tog vi metroen ud til Madeleine kirken som ligger nærmest med kig til Concorde og Vendome pladserne i et ret eksklusivt område. Kirken er bygget som et tempel på befaling af Napoleon i 1806, og er imponerende stor og meget anderledes end Sacré coeur som er fra 1914, altså faktisk ikke ret gammel. Er man i området skal man tage et kig.

Vi gik ned til Tuilerie haven som ligger op til Louvre, og er rigtig hyggelig med allér, vand og blomster. Jeg ved ikke med Jeres børn, men vores begynder at løbe og lege straks man træder ind sådan et sted. Til trods for at det var en kølig og blæsende dag, kunne vi sidde ved en af parkens små udendørs caféer og nyde nogle fantastiske Crêpes. Jeg elsker dem med creme af mørk chokolade og banan. Mums! Vi nøjes med at se Louvre udefra, da vi ikke synes det var pengene værd med børn i denne alder. Det tager også rigtig lang tid, og det havde vi ikke. Så vi gik mod Le Marais istedet som jeg har hørt så meget godt om. Det begyndte at øs regne, så det var ikke optimalt. Jeg kunne godt se stedets potientiale, men det kræver vist et genvisit i bedre vejr.

Efter et par timer på værelset, spiste vi på en hyggelig café/restaurant 5 min. fra lejligheden, Les Petites Indecises. De har ingen hjemmeside, men tjek link til trip advisor eller @leptitesindecises . Jeg var så heldig at komme i besiddelse at et kort som en fransk kvinde havde tagget med restauranter, barer, seværdighede etc. som hun kunne anbefale, og aftenens restaurant var herfra. Link til kortet HER. Dele af det dur også til Paris med familien. Dejlig mad og vild hyggelig stemning. For os er det vigtigste at det ikke bliver for fint når vi har børnene med, og samtidig ikke bliver Jensens Bøfhus 🙂

Ugen efter os, var min svoger i byen med mine to niecer. De fandt nogle rigtig børne venlige aktiviteter til Paris med familien, så dem skal I lige have med:

  1. De var på en café hvor katte gik omkring, Le café des chats. Det vil aldrig være et sted jeg ville gå ind, for jeg bryder mig ikke meget om katte! Men det er der jo mange der gør, og pigerne var vilde med stedet:-)
  2. De var i cirkus som skulle have været helt fantastisk. Cirque d’hiver.
  3. Kunst museum i George Pompidue centret hvor de også selv kunne tegne. Det hyggede de sig meget med. Link til børne og teen aktiviteter HER.
  4. Så sejlede de med små sejl både i Jardin Luxemburg, både de selv kunne sætte i vandet og lege med. Haven er den anden største i Paris og rigtig smuk. Læs mere HER.

Vores tre børn er vidt forskellige at have med. Alma, den ældste på 10 år, ELSKER at være med ude og opleve, shoppe og gå på café. Hun kan blive ved. Dicte, den mellemste på 8 år, er fantastisk at have med i London som hun kender så godt, men er det andre steder end der, mister hun hurtigt tålmodigheden og interessen. For hende er oplevelsen lige så meget det nye sted man skal bo, og så vil hun gerne hygge der, medmindre vi byder på kage 🙂 Bertram er 4 år, og han er helt sikkert kun med fordi vi siger han skal. F.eks. da vi var i Berlin sidste efterår, synes han det aller fedeste var at sidde i vindueskarmen på 4. sal og kigge ned på alle bilerne på gaden 🙂

Men dette er de åbenbart ret enige om at synes er sjovt:-)

Det var første del af Paris med familien, og så laver jeg en Part 2 med Disney eventyret. Stay tuned 🙂

Storbyen vs. provinsen

Hver gang jeg er i London, eller anden storby for den sags skyld, bliver jeg helt elektrisk efter alle de ting som byen har af muligheder. Det er både ift arbejde, interesser, kulturelt….-ja alt. Jeg elsker at der altid er et eller andet man kan deltage i eller tage ud og opleve. Man kan være en del af den indre pulserende by hvor alt går stærkt, men samtidig er der parker over alt hvor man kan trække stikket, selv inde midt i London. I området hvor min familie bor, er der en kæmpe park med den fineste lille café, skov, blomster park og genial legeplads (ja det har I nok set på IG hvis I har fulgt mig gennem årene. Sorry…ha ha) Man kan ikke gå en t eller sidde på cafeen uden at møde venner eller bekendte. Folk bruger virkelig de muligheder der er og kommer ud for at socialisere sig, sætter sig sammen og hygger sig. Det elsker jeg virkelig!

I forhold til vores børn, kunne jeg dog ikke forestille mig at være noget andet sted. Vi bor på en blind vej, som er den aller sidste stikvej til en anden blind vej. Det vil sige at børnene frit kan løbe ude på vejen og kan gå i skole uden at krydse en vej. De er i meget trygge omgivelser og kan selv cykle til venner og til sport i hallen. Børnene løber og leger med nabo børnene og vi vokse kan hygge os, låne en kop sukker eller en stige:-) I London er skolerne bag gitter og porte, børne skal overgives fra forældre til lærer om morgenen og om eftermiddagen bliver en elev ad gangen overgivet til sine forældre. Der er ikke noget der hedder “gå selv” før de er i min. 6. klasse.

Noget Aalborg (Danmark) til gengæld godt kunne lære af, er befolkingens venlighed. Alle steder ser man folk hjælpe hinanden i forskellige situationer, der er kæmpe respekt for folk med specielle behov og gravide og bare en generel virkelig god opmærksomhed. Under min sidste graviditet var jeg på kursus herovre og dagligt med offentlig transport. Jeg fik udlevet et badge med “baby on board” og så skal jeg ellers love for at der blev sørget for siddeplads til mig. Spørger man om hjælp er man altid garanteret et venligt svar og ofte får man oven i købet et “darling” med på vejen. Under dette ophold var jeg med mine niecer til årets sports dag. Det er en stor begivenhed for dem og noget det fleste forældre prioriterer at deltage i. Alle forældre til pigernes venner gjorde en kæmpe indsat for at få mig til at føle mig tilpas og var virkelig venlige, åbne og imødekommende. Ikke på nogen påtaget måde, men helt naturligt. Jeg ville ønske at jeg kunne sige at det samme ville ske hvis en moster troppede op på mine egne pigers skole til et arrangement, men det tror jeg simpelthen ikke på. Ofte ville vi nok registrere det, og så bare undre os over hvem denne fremmede var. Og det er ikke for at skylde skylden på alle andre, for det er også mig selv der ikke er god nok til den slags. Ved frokost tid stod jeg alene midt i myldret, og så umiddelbart lidt fortabt ud, mens jeg ventede på den ene af pigerne. Der gik ikke længe før en læreinde henvendte sig og spurgte om jeg ikke kom og spiste frokost med dem. Simpelthen så sødt!

Stod det egoistisk til mig, så boede vi ikke i Aalborg! Jeg bliver rastløs og føler mig begrænset. Jeg ved at Aalborg har meget mere at byde på end jeg giver den credit for, men nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer, selvom der her trods alt er tale om en begrænset skov ;-). Når jeg kommer til London og København føler jeg mig straks inspireret og det kribler i mig. Ofte bliver jeg mødt af det vildeste anti klimaks når jeg rammer Aalborg efter ophold i London hvor jeg feks. har været på skole. Det kan virkelig føles som fra en verden til en anden.

Man kan ikke få det hele, og hvad er så vigtigst? Der er ingen tvivl om at det er mine børns trivsel og dagligdag, men nogle gange synes jeg virkelig den er svær at sluge! Jeg må blive bedre til at skabe mulighederne for mig selv og ikke kun se begrænsningerne; det må blive min løsning. Jeg ved der er mange som vil genkende disse følelser, men jeg ved også at andre vil stå fuldstændig uforstående overfor dem. Jeg har selv flere veninder som aldrig ville kunne se sig selv andre steder end lige hvor de er, og kan finde alt udenfor de trygge rammer frygtindgydende. Jeg synes det er sjovt så forskellige man er, og nogle gange ville jeg virkelig ønske at jeg kunne få noget af deres ro hvad det angår. Men så ville jeg jo ikke være mig, vel?! 😉 Flere i vores omgangskreds har været i København for at bo i en årrække. Nu har de fået børn og er efterhånden alle vendt retur. På en måde trøster det mig lidt… 🙂 🙂

Hvad med Jer, føler I Jer tilpasse hvor I er eller er der også nogle gange noget der rykker I Jer andre steder fra?