Tricks til at klæde sig i de rette farver

Jeg høre rigtig tit sætninger som: “Rød klæder mig ikke!” eller “Grøn gør ikke noget godt for mig”. Jeg er ikke enig i nogle af udtalelserne, da man ikke kan skære farver over en kam. Alle farver kommer i et hav af nuancer, så det drejer sig faktisk bare om at finde den nuance som passer til en.

Når man snakker farver, er der forskellige kvaliteter man skal tage højde for fra person til person. Det er TONE som handler om hvor lys eller mørk en farve er, TEMPERATUR som er om farven er varm eller kold og så er det KLARHED som drejer sig om hvor klar eller dæmpet en farve er. Så kan det godt være at I sidder som ét stort spørgsmålstegn og tænker at det har I da aldrig hørt om. Og nej, det har de færreste, men det er til gengæld noget jeg ved noget om 🙂

Det første man skal igennem når man booker tid hos mig, er en times konsultation. På forhånd har du sendt billeder af dig selv til mig, så jeg har kunne forberede en analyse af dine farver og din figur. Dette er noget man skal igennem, for det er her hele grundlaget bliver lagt og ved disse informationer den store forskel kan ske. Som jeg altid siger: Det kræver kun ét fejlkøb, så ville de penge være tjent ind. Man kan nøjes med en konsultation, men man kan også følge op med andre ydelser som garderobe tjek eller shopping. Det står helt frit for.

Det man gør er, at man vurderer hår, hud og øjen farve. Det handler om hvor stor kontrast der er mellem dine farver og hvor meget farve disse tre elementer har. Eksemple:

Anne Hathaway har et mørkt hår og nogle forholdsvis mørke øjne, men hendes hud er meget lys. Det gør at hun har en ret stor kontrast i sine farver, og kan dermed bære outfits/prints med samme store kontrast. Selvom hun har 2 ud af 3 elementer som er mørke og dermed giver hende en ret høj farve værdi, skal hun stadig passe på ikke at gå i komplet mørke outfits, da hendes lyse hud er så markant. Altså skal der gerne været et lyst element i outfittet også.

Naomi Campell har også mørkt hår og mørke øjne, men hendes hud er mørk og giver hende dermed en lav kontrast. Hendes farve værdi er modsat høj. Hun kan derfor bære meget farve, men ikke med særlig stor kontrast.

Sidste eksempel er Reese Witherspoon. Lyst hår, hud og øjne og dermed en lav kontrast som Naomi campell. Hendes farve værdi er derimod lav. Lyse farver og lav kontrast i outfits/prints.

Det var meget farve nørderi for en fredag 🙂 🙂 Derud over skal der så tages højde for varme/kolde og klare/dæmpede farver….. Det gemmer vi til en anden dag 😉

En times konsultation koster 850kr. Jeg kommer til dig med min præsentation som jeg har forberedt på forhånd, og efterfølgende får du tilsendt et dokument med slides så du har dem at vende tilbage til. Du kan læse om konsultationen HER og du er altid velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål.

I næste indlæg viser jeg hvad jeg mener med at finde den rette nuance af farven man gerne vil klæde sig i. Stay tuned og hav en skøn weekend, måske med Sankt Hans bål.