Glæden ved skiftende arbejdstider…

Ja det er ikke bare skiftende tider, men også opgaver som livet som freelancer/timelærer indebærer. Imorges sagde min ældste datter til mig, da vi snakkede om hendes program for dagen: “Mor, jeg forstår faktisk ikke hvad det er du laver?” Det viste sig at hun godt vidste hvad jeg laver, men ikke forstod hvordan det hele hænger sammen. Og jeg kan egentlig godt forstå hende, for der er aldrig rigtig nogle uger som er ens for mig. Det passer mig helt perfekt, men for et barnehoved er det nok lidt forvirrende.

Fra start januar til slut marts er jeg fuld booket og det er med at holde tungen lige i munden for at holde styr på de skiftende uger. I fredags afsluttede jeg første ud af tre undervisnings forløb på handelsskolen. Det var noget jeg startede med sidste januar, hvor jeg står for undervisningen på tekstil forløb for detail elever i tøjbranchen . Vi er tre lærer, men min opgave er at undervise dem i farver, personlig styling, garderobe sammensætninger og lidt andet i den retning. Jeg føler mig ret heldig, at jeg har fået den mulighed for det er jo lige netop det jeg kan og er god til. Første forløb sidste år var ikke sjovt, men i fredags gik jeg derfra og havde haft to virkelig gode uger og kunne se tilbage på hvor meget jeg har udviklet mig. Man skal huske at notere sig sine opture!!! Nu har jeg så 5 ugers undervisnings pause fra handelsskolen. Så er det jo heldigvis så skønt at man har andre opgaver at give sig i kast med, så imorgen drager jeg til Østrig med efterskolen jeg også underviser på.

Jeg underviser på skolen fast en gang om ugen i kreative valgfag. Igen, hvor heldig er man lige. Jeg elsker når jeg kan se en udvikling hos eleverne og når det lykkes mig at få dem til at tro på at de godt kan, selvom de kom ind ad døren med holdningen “Jeg er overhovedet ikke kreativ!”. For et år siden var jeg også med skolen på skitur, dengang i Sverige. Jeg må sige at det er med noget færre bekymringer i år end sidste år 🙂 Jeg kender jo langt fra alle elever når jeg kun har disse få fag og mange elver går igen. Disse ture kan gøre meget for fællesskabet og for mig mht. alle dem jeg ikke underviser. 2X18 timer i bus kan jeg ikke sige at jeg glæder mig til, men jeg vælger at se det fra den positive side; jeg har ipad’en og Netflix for mig selv! Når jeg kommer retur i næste uge, passer det med forberedelse til undervisning resten af ugen og søndag tager jeg på ski med familien.

Derefter kører jeg forberedelse igen inden jeg drager til London senere på ugen for at deltage i London Fashion Week og for at tage mine niecer med hjem på vinterferie, som jeg vil nyde med dem og mine egne børn. Efter ferien kører jeg de sidste to handelsskole forløb i fire uger og så er det april måned. BOM!

Så ja, jeg kan godt forstå min datter! Men jeg elsker denne måde at arbejde på. Jeg elsker at der hele tiden er nye ting at give sig i kast med, to uger er aldring ens….-ja lige netop som det skal være at være freelancer. Hvad jeg skal efter april er stadig usagt, men jeg er klar! Nu er jeg lige kommet fra aftenvagt på efterskolen, så nu skal ipad’en gøres klar med diverse downloads mens jeg får en godnat bajer (ja det er så en juleøl). Ski og snowboard er pakket!

2 kommentarer til “Glæden ved skiftende arbejdstider…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *