Er det ok at ændre på sit udseende?

Idag er en virkelig speciel dag. Jeg har set frem til den og samtidig frygtet den.

Som alle kvinder der har været gravide ved, er en graviditet hård ved kroppen og der sker forandringer. Efter flere graviditeter sker der endnu større forandringer.  Jeg tager virkelig hatten af for de kvinder der tager imod deres ”nye” kroppe med åbne arme, men jeg er ikke en af dem.

Jeg har altid været naturlig slank og jeg har været så privilegeret at jeg aldrig rigtig har behøvet tænkte så meget over hvad jeg spiser. 14 dage efter første fødsel var jeg tilbage til min før-graviditets vægt, dog med lidt om rokeringer;-) Da jeg stoppede med at amme var jeg gået 4 kilo ned i vægt, og det var for meget. Jeg have ikke gjort noget for det, det var bare naturens gang. Anden gang var det ikke helt så nemt, og tredje gang var det overhovedet ikke nemt. Der gik et år før min mave var bare nogenlunde i nærheden af hvad den plejede og det var dæleme svært at accepterer! Nu ligner den måske noget ala hvad den var, men det er kun med tøj på.

Det handler ikke om vægt eller hvad andre tænker, det handler om hvad jeg ser i spejlet når jeg ikke er fuld påklædt og hvad det jeg ser får mig til at føle. Pt får det mig til at føle at det ikke er mig, og jeg har ikke lyst til at det skal være mig! Det er en blanding af tre graviditeter, for lidt motion og at være +35. Ja det bliver ikke nemmere at komme tilbage i form jo ældre man bliver 🙂

Jeg har haft nogle ukomplicerede graviditeter, men som den super ammer jeg har vist mig at være, har mine mælkekirtler været enorme og har givet mig ”mén”. Efter tredje graviditet så meget at jeg i dag tjekker ind på plastik kirurgisk. Det er noget der har generet mig i nu 9 år, og efter tredje graviditet var lægerne på min side. Det er ikke noget fysisk problem, men rent kosmetisk.

Det er en lille, fuldstændig ufarlig ting, jeg kan nøjes med lokal bedøvelse og er hjemme en time efter. Men det er SÅ grænse overskridende for mig at jeg skal på PLASTIK KIRURGISK og det har krævet mange overvejelser. For som sagt er det jo rent kosmetisk. Det har krævet at jeg fandt ro i mig selv til at sige at det var ok. Det svarer stort set til at få fjernet et modermærke der har generet dig, men andre aldrig har lagt mærke til. (Ja dem har jeg faktisk også fået fjernet rigtig mange af.) Ikke for nogen, men for dig! Mit dilemma er at det skal forgå på plastik kirurgisk. Havde det været hos min praktiserende læge havde det måske ikke sat disse tanker i gang.

Jeg er mor til to piger, og det er yderst vigtigt for mig at de skal lære at elske sig selv som de er. Jeg har aldrig været god til det, men det har lært mig at det tærer alt for meget på kræfterne at fokusere på sine ”fejl”. Der er sikkert altid et eller andet man som ung eller voksen kvinde ikke er tilfreds med og ville ønske man kunne ændre. Og meget kan man ændre, ved f.eks. motion eller kostomlægning, bedre hud rutiner, mere frisk luft…-det kan være meget. Jeg mener at man skal gøre alt man kan for at fikse sin utilfredshed selv, men nogle ting skal man bare have hjælp til. Det tærer at fokusere på fejl og mangler, men det tærer mindst lige så meget af gå og være ked af det.

Forholdsvis mange får lavet bryster efter de er færdige med at få børn. Det kan jeg virkelig godt forstå, og jeg har da også selv overvejet det. Det modsiger lidt det at jeg egentlig ikke går ind for  at ændre sig selv med plastik kirurgi, men samtidig er vi tilbage til det jeg skrev med ikke at kunne kende sig selv i spejlet. Det er ikke et spørgsmål om bare lige godt at kunne tænke sig at gå et par BH størrelse op, men at komme til at se ud som noget der bare ligner lidt af hvad man var. Jeg ved i hvert fald at jeg ikke er alene om at have fået en fuldstændig anden barm efter graviditeter.  I min veninde kreds er vores mangel på bryster, eller sørgelige rester, faktisk noget af det vi joker mest med. Jeg kan leve med mine, men jeg kan godt forstå at kvinder vælger at rette op på hærværket 🙂 For mig handler det om graden og grundlaget.

Summa summarum….. Jeg ved der er mange som mig der har svært ved at tackle de ”nye” kroppe. Med dette indlæg håber jeg at sætte ord på at vi er forskellige, og at det skal være ok at man ikke bare er mega fan af sin mor krop. Samtidig ønsker jeg for mine piger at de lærer at acceptere og omfavne at de ser ud som de gør, selvom vi lever i denne svære sociale medier tid! Faktisk har vores yngste datter på 7 år et stort, markant modermærke på maven på størrelse med en 1 krone. Vores tidligere læge ville fjerne det inden skolestart så det ikke skulle blive et emne. Han gik ”heldigvis” på pension inden vi nåede så langt, og vores nye længe sagde ”Nej da!”. Jo hun synes det var lidt svært de første gange til gymnastik og der var nogle som kommenterede det. Men der var ingen der have grint eller mobbet, de havde bare spurgt til hvad det var. Men en dag kommer hun sikker og gerne vil have det fjernet, og er det så ikke ok?! Det synes jeg.

Hav en dejlig weekend skønne kvinder på hver Jeres måde 🙂

-Pernille

3 kommentarer til “Er det ok at ændre på sit udseende?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *