Dressing for Autumn

Jeg elsker efterår! Ikke den første måned; den bruger jeg på at komme mig over at det ikke længere er sommer, men oktober….-det er en af mine yndlings måneder. Når solen er fremme og alle de flotte farver virkelig kommer til sin ret, kan jeg blive hel lalleglad.

Igår havde vi en fælles fridag hele familien og kørte til Århus, ellers er det kun mig og børnene der har efterårsferie. Vi har været der mange gange før, men er slemme til bare at tage samme tur rundt i byen som vi plejer. Denne gang startede vi på Dokk1 og sikke et hit. Det er jo egentlig bare et bibliotek, men et særligt et af slagsen. Børnene var optaget og især den mindste kunne have brugt meget mere tid på at udforske. En frokost udendørs på deres terrasse lige i solen og lege pladser til begge sider = alle var glade! Det er helt klar et sted vi skal tilbage til!

 

Eftermiddags kaffen blev indtaget på La Cabra i latiner kvarteret. Dejlig kaffe først og fremmest, og så har de den bedste placering lige midt i solen! Billedet ovenover siger: “Ti’ stille, mor drikker kaffe!” 😉

I modsætning til andre årstider, giver efterårs garderoben ofte et klart billede af tidens farver, og det er blandt andet en af grundene til at dette også er min yndlings årstid garderobe mæssigt. Igår var ingen undtagelse for mit outfit.

Idag tager vi en hjemme dag i nattøj længst muligt:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *